Slesvigsk Kreditforening har mange trofaste medlemmer, og Nis Peter Carstensen er et af de helt særlige. En solrig efterårsdag tog vi derfor bilen fra Flensborg til Nibøl for at høre mere om Nis Peter Carstensens opvækst, liv og særlige forbindelse til kreditforeningen.
Vi blev mødt af et flot dækket morgenbord og en Nis Peter, der med smil på læben bød os ind i sit hjem i Nibøl. Et hjem, han 25 år forinden havde skabt med sin nu afdøde hustru, Christa. Et hjem, hvor han i dag bruger tid på at skrive sine mange historier ned på papir og mødes med sine bekendtskaber og venner.
Nis Peter blev født i 1943 i Agtrup i en mindretalsfamilie og opkaldt efter sin far med samme navn. Han havde en tryg opvækst på landet, hvor familien havde et lille landbrug. Hans bedsteforældre boede og arbejdede i Klægsbøl (Klixbüll), hvor bedstefaren som medlem af kommunalbestyrelsen engagerede sig i danskheden i grænselandet, bl.a. ved etableringen af et dansk forsamlingshus i området. Også faren var en del af mindretallet og sad i bestyrelsen for både SSW og SSF. Nis Peter havde sin skolegang på Agtrup Danske Skole, en lille landsbyskole med blot 20 elever. Det danske var svært i starten, for Nis Peter voksede op i en familie, hvor hjemmesproget var plattysk. For at øve dansk blev Nis Peter sendt til Danmark som feriebarn, hvor han landede hos en præst og dennes familie i Holstebro. I starten var det svært både at forstå og tale dansk, og præstens kone spurgte engang i frustration ”Sig mig, Nis Peter, er du døv?”. Men Nis Peter sagde, at han da bestemt ikke var ”doof”, som han troede, ordet ”døv” betød. En historie, de senere hen morede sig vældigt over, og som bestemt ikke skadede deres gode forhold. Nis Peter endte med at være feriebarn hos familien i de kommende syv år.
Uddannelse og arbejdsliv i Danmark
Efter skoletiden blev Nis Peter først uddannet som tømrer, og dernæst tog han en uddannelse som bygningskonstruktør. Hans far havde været soldat i Rusland i 5 år, så Nis Peter flyttede til Danmark for at undgå at blive indkaldt som værnepligtig. Her boede han blandt andet i Struer, hvor han arbejdede med landbrugsbyggeri, og dernæst fulgte to år i Århus, hvor han arbejdede ved en typehusfabrikant. I en alder af 25 år flyttede han sammen med sin lillebror til Ribe, hvor han efter et ”sabbatår” som HF-studerende på Ribe Seminarium fik ansættelse ved Ribe Amts vejvæsen. Herefter landede han hos Sønderjyllands Amt i Tønder ved vejvæsenet, hvor han både planlagde og førte tilsyn med forskellige projekter. Efter 10 år skiftede han til en ledig stilling i vandløbsvæsenet, hvor han servicerede hele Sønderjylland. Nis Peter husker tilbage på en episode, hvor han som ung mand havde kigget ind ad vinduet på den lokale kro i Sønderborg og med stor beundring havde iagttaget de travle forretningsmænd, der fik et måltid på kroen alt imens de læste dagens avis. At han selv senere opnåede netop dette, var som en drøm, der gik i opfyldelse, og han nød hvert eneste besøg på de forskellige kroer rundt omkring i Sønderjylland under udførelsen af sit arbejde for amtet.
Medlemskab som et familieanliggende
Nis Peters far var medlem af Slesvigsk Kreditforening og havde fået tildelt et mindre lån i foreningen. Nis Peter husker med glæde tilbage på foreningens mange generalforsamlinger, hvor han hyppigt deltog sammen med sin far. Under vores besøg fortalte Nis Peter, at han så frem til de årlige møder, nok også fordi det var en oplevelse, han kunne dele med sin far. Han blev selv medlem af foreningen i 1986 og fik efter sin fars død overdraget en del af hans andele. Sin første egen andel købte han i 1992, og sidenhen har han erhvervet yderligere andele hvert år. Nis Peter fik sammen med sin hustru, Christa, tildelt et lån i 1993, som dog er afviklet for længe siden. At han stadig år efter år vælger at støtte Slesvigsk Kreditforening er noget helt særligt. Han har tilmed videregivet sin passion for Slesvigsk Kreditforening, for hans søn, Carsten, er også et trofast medlem af kreditforeningen.
En ulykke ændrede alt
Nis Peter var glad for sit arbejde og sit liv i Nibøl sammen med Christa. I 1999 var begge involveret i en bilulykke, der desværre endte med at påvirke resten af hans arbejdsliv. Han pådrog sig så voldsom en rygskade, at han derefter ikke var i stand til at varetage sit arbejde hos Sønderjyllands Amt i Tønder. Hans hustru, Christa, var i mellemtiden blevet syg med Alzheimer, så Nis Peter endte med at gå hjemme og passe sin meget syge hustru i over syv år. En rolle, der var svær og tung, men en rolle, som han med glæde udfyldte for at passe så godt på sin hustru som muligt. Nis Peters hustru døde som blot 60-årig. Hvor mange mennesker nok havde trukket sig, havde Nis Peter dog stadig lyst på livet trods den sorgfulde bortgang.
Livslang støtte i mindretallet
Den dag i dag er han en aktiv herre, der elsker at have mennesker om sig. Han er medlem af Nordvest Danske Menighed i Aventoft, engagerer sig i SSF, og så er han frivillig i Tønders seniorcenter, hvor han hver tirsdag giver tyskkursus til kursister. Derudover fylder både skatspil og seniordans hans kalender godt ud, og de dage, hvor der intet fast står i kalenderen, har Nis Peter masser af bekendtskaber og venner, han kan nyde tiden med. Året 2025 blev også det år, hvor Nis Peter erhvervede sin andel nr. 100 hos Slesvigsk Kreditforening. Gennem årene har han trofast valgt at støtte foreningen ved løbende at købe nye andele og dermed ydet et vigtigt bidrag til det fælles formål: nemlig at skabe kapital, som kan stilles til rådighed for andre i mindretallet gennem lån. Denne støtte er vi særdeles taknemmelige for, og den vidner ikke blot om, at Slesvigsk Kreditforening fortsat spiller en relevant rolle i dag, men også om Nis Peters livslange engagement i og dedikation til mindretallet. For dette skal der lyde en stor og oprigtig tak!